[the_ad_group id="9231" blog_id="9"]

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

www.Det-Ønskede-Samfund.dk

Debatten om ”Det ønskede samfund” begyndte i marts 2020 og tager nu et nyt step op i et spændende og inspirerende samarbejde med Avisen.nu for at styrke samfundsdebatten og for at finde de løsninger, som vi har brug for. Vi glæder os, og vi er i dag ca. 70 – 80 aktive debattører, som har været med på rejsen indtil nu.

Debatten om ”Det Ønskede Samfund” udsprang i sin tid af vores personlige refleksioner og mange samtaler gennem årene over det vi oplever i samfundet omkring os. Vi blev overbevist om, at vi har behov for en ”Game Changer” for at skabe det samfund vi ønsker os. For vi oplever et samfund, som ikke er i stand til at løse de kolossale udfordringer vi står midt i, og hvor silo-tænkningen de facto stadig har overtaget, og hvor den politiske verden, medierne og erhvervslivet fokuserer på håndtering af enkeltstående udfordringer/problemer – dagens Breaking News, og hvor beslutninger og løsninger træffes og udføres i isolation (turbo-politik), ofte i modstrid med morgendagens udfordringer og problemer.

For os handler samfundsdebatten om at gøre os i stand til – gennem en demokratisk dialog – at skabe det samfund vi ønsker os fremadrettet, både for os selv, vores børn og kommende generationer.

Vi rækker ud mod en bæredygtig samfundsudvikling i pagt med den planet vi er landet på og det univers, som vi er en afgørende del af. Det ansvar skal menneskeheden ubetinget påtage sig.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Men så længe vi stiller de forkerte spørgsmål og ikke stiller de nødvendige krav til politikere og magthavere lokalt og globalt, så længe er vi selv medansvarlige for, at vi kun modtager ubrugelige svar og ingen løsninger på de ubærlige problemstillinger, som vi står over for.

Det gælder om at stille de spørgsmål og stille de krav til vores politikere og magthavere, som resultere i de løsninger, der bevæger os alle og samfundsudviklingen henimod det liv vi ønsker os – Det Ønskede Samfund.

KOM DERFOR OG VÆR MED i debatten – Dyk ind i Det Ønskede Samfund på: avisen.nu/dos

[the_ad_group id="9224" blog_id="9"]